Legatbok for Stor-Elvdal

|
Skrevet av Administrator

Artikkelindeks

05 Ole og Anne Evenstads minnelegat

Anne Olsdatter Kjøllhamar Evenstad 1830-1909 Ole Olsen Evenstad nr 4 1827-1859

Statuttene slik de er gjengitt av Sverre Myrberget i Legatboka av 1971:
Legatet Ole og Anne Evenstads minde, er opprettet ved Anne Evenstads Gavebrev av 16. mars 1859, med en Kapital på 5.000 Spesiedaler.
FUNDATS (STATUTTER)
for det af Anne Olsdatter Evenstad opprettede
LEGAT
(Ole og Anne Evenstads Minde)

§1
Legatet hvis Grundfond udgjør fem tusinde Spesiedaler, skal altid være en selstendig stiftelse, hvis Midler aldrig maa sammenblandes med nogen af Kommunens Kasser, ikke heller bestyres eller anvendes annerledes end denne Fundats (Statutter) bestemmer.

§2
Af Kapitalens Renter skal, foruden de allerede oppsparede femti Spesiedaler aarlig lægges til Fondet, intil dette er naaet til ti tusinde Spesiedaler, en Sum, som da aldrig skal formindskes. Derimod kan denne Sum fremdeles forøges ved Tillæg af, hva der av de aarlige Rentebeløb ikke medgaar til Legatets Udgifter.

§3
Renterne anvendes til Hjelp for værdige Trængende og til Almenopplysningens Fremme i Storelvedalen, dog ikke saaledes, at de komme Fattig- eller Skolekassen til directe Lettelse eller hvor disse Kasser ifølge loven ere forpliktede til at opptræde med Hjelp eller Understøttelse, men altid udenfor disse Kassers Omraade.

§4
Som Tilfælde, hvori Legatets disponible Renter fortrinsvis skulde anvendes nævnes:

  1. Hvad angaar understøttelse til Fattige:

Ved hvert aars Julehøitid at anvende en del til indkjøb af Klædningsstykker og Fødemidler, der til Høitiden overrækkes Fattige fordelt i Portioner fra to til fem Speciedalers Værdi.
Understøttelse in natura med Frøkorn og Frøpotetes.
Anskaffelse af Husrom for fattige Husvilde Familieforsørgere
Som eller til Opmuntringspremier for større fattige Familieforsørgere der ved redelig Flid Edruelighed og Sparsomhed stræber at undgaa at blive andre til byrde, anvendes intil tyve Spesiedaler aarlig.

B

Understøttelse til begavede Ynglinger eller unge Pigers Uddannelse i en eller annen Retning, hvortil de have naturligt Anlæg; fortrinsvis bør sædelige Ynglingers Uddannelse til Almueskolelærere komme i Betragtning.
Besørgelse af Undervisning for yngre fattige Piger og Ynglinger af Sognet, hvorved de kunde oplæres i Hus- Mad- og Kreaturstel.
Godtgjørelse til de af Skolelærerne som udenfor den tvuungne Skoletid underviser fattige Børn, og forøvrigt eller i det Hele:
Til tidsmessige lovende Foretagender, hvorved nød av-hjelpes,Sædelighet og Oplysning fremmes.

§5
Legatet bestyres af en Kommisjon bestaaende af Sognepresten, Formandskabets Ordfører, Lensmanden og to gode Mænd som udvælges af Herredsstyrelsen. Skulle Sognepresten eller Lensmanden nogensinde være Formandskabets Ordfører tiltræder Viceordføreren eller en anden af Formandskabet Bestyrelsen.

§6
Med Hensyn til de valgte Medlemmers Ombudstid, Udtrædelse og Gjenvalg, Gjælde de i Lov om Formandslaber paa Landet af 14de Januar 1837 foreskrevne Regler.

§7
Kommisionen vælger selv sin Formand, der har at fungere som saadan i to aar, hvorefter han i ligesaa lang Tid kan være fri for Gjenvalg. I Formandens Forfald vælges et andet Medlem til Viseformand.

§8
Kommisionens Medlemmer ere forpliktede til at samles saa ofte de af Formanden inkalles.

§9
Ingen gyldig Beslutning kan tages, med mindre over halve Antal Medlemmer ere tilstede og i Tilfælde Stemmelighed gjør Formanden Udslaget.

§10
For Legatets Regning anskaffes følgende Protokoller, der forvares og føres af Formanden: En Dagbog, en Kopiebog og en Forhandlingsprotokol. Samtlige af disse protokoller autoriseres af Stiftsdireksjonen.

§11
Til Kasserer og Regnskabsfører antager Kommisjonen en skikkelig og duelig mand, som lønnes af Legatets Midler og har at føre efter foreskrevet Schema en af Kommisionen autorisert Protokoll, ligesom han ogsaa kan tilpligtes at fungere som Kommissionens Sekretær i og udenfor Møder.

§12
Regnskabsføreren har nøiaktig at rette seg efter den af Kommissionen givne Instrux, og stille Sikkerhed for de ham anbetroede Midler.

§13
Legatets Midler skulle i almindelighed udlaanes inden Storelvedalens Sogn efter de for Umyndiges Midler gjeldende Bestemmelser. Slægtninge af Testatrix have Fortrin til laan sev om de ere bosatte udenfor Sognet.

§14
Legatets Regnskaber aflægges inden hvert følgende aars Februar Maaneds Udgang og under det for saadanne Regnskaber fastsatte Ansvar. Regnskabet bliver in Duplo – det ene exemplar forsynet med alle fornødne Bilager, at tilstille Kommissionen, der det oplyste Exemplar gjennem Stiftsdireksjonen insendt til Kirkedepartementets Revisjon og Desisjon og besørger det andet utlagt til almindeligt Eftersyn.

§15
Det påligger Kommissionen at drage Omsorg for at Revisjonsantegnelserne betimelig besvares og afsagte Desisioner nøiagtig og hurtig efterkommes.

Forskjellige Bestemmelser.

§16
Forinden Kommissionen sammentræder i Anledning Anveldelsen af Legatets disponible Midler, der i regelen ikke bør fastsættes for længere Termin end et aar ad Gangen, bør der gives Skole- og Fattik- Kommissionen Anledning til at fremkomme med Forslag til Legatets Virksomhed.

§17
Udlæg til Postporto og Skrivematerialer godtgjøres Kommissionens Formand af Legatets Midler; forsaavidt Lokale med Lys og Brænde til Kommissionens møder ikke kan erholdes frit, anskaffes ogsaa det for Legatets regning.

§18
Efter Udløbet av hvert Femaar har Kommissionen at forfatte og til almindeligt Eftersyn paa et bekvemt Sted at udlegge en fullstendig Forklaring over Legatets Virksomhed i Femaaret samt en summarisk Oversigt over Legatets Status. Femaarsberetningen bliver i Afskrift at insende til Stiftsdireksjonen

§19
I Almindelighed samles Kommissionen til Afgjørelse af indkomne Andragner om Laan og i Anledning af Regnskapsanliggender to gange om Aaret samt forøvrigt saa ofte som Formanden finder det fornødent.

§20
Saasnart Legatkommissionen efter denne Fundats konfirmation er organisert, bør den besørge Fundatsen trykt, idet nogle Exemplarer fordeles over det hele Sogn og de øvrige forbliver ved Kommissionens Arkiv.

§21
Legatet fører Navnet: ”Ole og Anne Evenstad’s Minde”
Undertegnede Anne Evenstad erklærer herved og vedgaar at det er min Vilje og Bestemmelse at af de af meg skjænkede 5000 Spesiedaler oprettes et legat, som erter erhodldt Approbation skal bestyres og hvad Kapital og Renter angaar anvendes i Et og Alt saaledes som foranstaaende Fundats bestemmer, hvilke bestemmelser jeg i det af mig i sin tid oprettede Gavebrev forbeholdt mig senere at fremkomme med.

Evenstad i Stor-Elvedalen 13. August 1873

Anne Evenstad

Til Vitterlighet:
Ole Haugen Torger Hanssen

Kapitalen var pr. 1/1 1971 kr. 54.600

Etterskrift:
Legatet ble i 1998 slått sammen med 06 Anne Evenstads Diakonisselegat, og benevnes nå

05 Ole og Anne Evenstads legater
Dette legatet hadde ved fusjonen en kapital stor kr. 61.000.-, hvilket er ca. 54 % av den nye kapitalen. Rentemidlene skal /kan anvendes til formålene Diakoni (137), eldre (132),barnearbeid (133) og/eller utdanning (121)

Historie:
I følge Fosvold var første bruker av Evenstadgarden Oluf Møkleby i 1528. I 1619-1649 er det Olufs sønnesønn Oluf Hågensen. I 1660 drev lensmann Halvor Olsen garden. Halvor var barnløs, og overdrog garden til sin og konas nevø Hågen Taraldsen .
Halvors gravsten står på Stor-Elvdal Hovedkirkes kirkegård. Etter Halvor og Hågen kom Ole Hågensen i 1727.
Ole Nilsen (det er to svogere) ble ved rettsforlik i 1753 tildelt hver sin gard, Evenstad og Furuset. Etter nok et inngifte gardene imellem, ble Ole Olsen Evenstad nr.1 født.
Han ble bygdas første faste lensmann og ”en av de beste og lærdeste sønner bygda har alet”.Gardbruker på Evenstad fra 1767. Han var tømmermerker, og fungerte som handelsmann, han anla jernverket ved Neta, og skrev en avhandling om jernmalm som fikk 2. Guldmedalje i 1782, og også oversatt til tysk! Han startet og en arbeidsskole eller foretag; Enigheten, i bygda kalt Huset, mellem Mykleby og Rasta. To Stor-Elvdøler ble sendt på skole i København for å studere tekstilproduksjon. Fabrikken fikk og statsstøtte, som ble brukt til utdanning av to jordmødre, Åmot og Stor-Elvdals første! Han studerte og myssmørost-tilvirkning, og skrev en avhandling om disse ”mysterier”.
Ole Olsen Evenstad nr.2 ble lensmann etter sin far i 1783, overtok Evenstad i 1803, var stortingsmann i 1814-1824. Bauta ved Hovedkirken .Hans bror Tollef har smidd fløyen på kirkespiret.

Kategori: